Grævlingevej 1, Tranum, 9460 Brovst

HYGGELIGT FRITIDSHUS MED GOD PLADS - 8 sovepladser - kun 35 km fra Aalborg!

Dette velholdte fritidshus ligger i sommerhusområdet Krogen ved Tranum - kun 35 km til Aalborg centrum.

Det rummelige hus er opført i 2002 med tilbygning i 2005. Her er indrettet med stort fællesrum med køkken-alrum med udgang til stor terrasse mod syd-øst - her danner anneks, skur og læmur en hyggelig gårdhavestemning med læ fra vestenvinden - stue-afdeling med brændeovn og udgang til syd-vestvendt terrasse. Soveværelse med dobbeltseng, 2 værelser m. enkeltseng (mulighed for etablering af køjer) og køjerum. De 2 dejlige badeværelser gør huset velegnet til den store familie, gæster eller udlejning.

I huset er der lagt vægt på god plads i fællesrummet, og det åbne køkken gør det attraktivt at deltage i madlavningen - her er rigtig god stemning - og alletiders base for familiens ferier.

Grunden er udlagt med græs og som naturgrund med plads til hele familien - her er skur til brænde mv., og dejligt anneks med 2 sovepladser. Mange gode "pletter", hvor solen rammer i løbet af dagen - få meter fra huset er der fælles områder med plads til endnu mere udfoldelse.

Spring på cyklen eller gå tur i den fredelige natur med klitplantage og hede, og oplev det vilde Vesterhav ved Tranum strand - mellem Slettestrand og Rødhus - ca. 2 km til Tranum by - her er indkøb mv. En tur til Fosdalen, som er en fredet kløft, ca. 5 km, er bestemt også en oplevelser værd. Her er helt speciel natur - året rundt. I det hele taget er området et rigtig godt udgangspunkt for såvel vandre-, cykel- som køreture på ruten langs det nordlige Vesterhav. Det mere livlige sommerliv i Blokhus nås på ca. 20 min og der er kun 35 min til storbylivet i Aalborg.

Her får I et velholdt fritidshus med god plads - såvel inde som ude.

Kontakt os allerede i dag for fremvisning - vi viser frem, når I har tid!

Faste oplysninger:
Ydermur: sortmalet træbeklædning
Tag: eternit
Vinduer: hvide træ
Gulve: murstensgulv, samt støbte m. klinker og click-gulv
Varmeinstallation: el-paneler, varmepumpe og brændeovn
Vand: byvand
Kloak: off.
Vej: privat fællesvej
Grundejerforening: Grundejerforeningen "Grævlingevej"
Internet: ja, bredbånd
Afstand til indkøb: 2,5 km
Afstand til større byer: Aalborg 35 km, Aabybro 15 km, Brovst 8 km, Blokhus 19 km, Løgstør 25 km.

Særlige oplysninger om finansiering: I henhold til lov om formidling af fast ejendom m.v. må ejendomsmægleren ikke udarbejde eller lade udarbejde finansieringsforslag, ligesom ejendomsmægleren ikke må formidle finansiering. Ejendomsmægleren kan dog henvise til prisportalen "Tjek Boliglån"

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.