NEDLAGT LANDBRUG MED VÆRKSTED I NATURSKØNNE OMGIVELSER
Her får I en rigtig fin ejendom med ugenert beliggenhed i området Bandsholm mellem Aars og Haubro. Ejendommen ligger på side-grusvej til Bandsholmvej, og deler vejadgang med et par andre ejendommen.
Den flotte og meget rummelige bolig er løbende moderniseret og tilbygget, og omfatter i alt 241 m2 bolig, som giver plads til storfamilien eller dem, som ønsker god plads til gæster mv. Stueplan er indrettet med rummeligt entré, som både har indgang fra øst og vest. Her er adgang til værelse, rummeligt badeværelse med bruseniche og køkken-alrummet, som har trappe til 1. sal, terrassedør til overdækket terrasse mod øst, samt åben forbindelse til den store stue, som har flere terrasseudgange mod vest og syd, forældre-afdeling med soveværelse med skabe og rummeligt badeværelse m. bruseniche. Her er vægtet god plads i alle rum, som også alle har gulvvarme.
1. sal er indrettet med repos med depotrum, soveværelse, stort fællesrum og yderligere 3 gode værelser. Det hele fremstår pænt, lyst og indflytningsklar.
Udbygningen, som er sambygget med beboelsen, er indrettet med isoleret værksted med port og lagerrum, fyrrum, kontor med gulvvarme, som har mange anvendelsesmuligheder, samt gammel stald, som delvis er gravet ud, hvilket giver ekstra god loftshøjde. Her er plads til hest, erhverv, pladskrævende hobby eller anvendelse som gildesal.
Grunden, som bygningerne ligger på er 0,9 ha og udlagt med stor græsplæne, sø-område og mindre mark. Her er mulighed for mindre dyrehold, fodboldbane eller parklignende have. Engparcel i Birken medfølge - denne giver mulighed for jagt i jagtforening med indbydelse til jagt ca. 4 gange årligt.
Denne ejendom giver mange muligheder for familien, som har ideer og lysten til at bo på landet, hvor der er god plads både ude og inde. Kontakt os for fremvisning af denne spændende ejendom.
Faste oplysninger: Ydermur: vandskuret Tag: eternit (en mindre del af udhus har ståltag) Vinduer: træ Gulve: støbte m. gulvvarme i stueplan Varmeinstallation: træpillefyr Vand: byvand Kloak: nedsivning med tilladelse Vej: privat/ privat fællesvej Afstand til indkøb: Hornum 5 km Afstand til skole/børnepasning: 2 km til Haubro (Friskole), 5 km til Hornum Skole Afstand til større byer: Aars 8 km, Farsø 8,5 km, Løgstør 25 km, Aalborg 50 Forurening: Ejendommen er ifølge kommunens/regionens oplysninger ikke registreret som forurenet på vidensniveau 1/2.